Bag om metoden

Undervisningsmetode

I Improviser tror vi på, at vi lærer bedst, når vi er trygge og arbejder med både hoved og krop. På vores kurser skaber vi en tryg træningsbane, hvor vi kan udvikle de kompetencer, der er vigtige for både den enkelte og et team som helhed. Vi underviser i en kombination af teori, praktiske øvelser og refleksion og alle er aktivt deltagende gennem hele kurset.

Med kombinationen af øvelser og refleksion ændres de handlemønstre og spor i hjernen, som er blevet en begrænsning for samarbejdet og på kurser og workshop grundlægges nye vaner og skabes fundamentet for tillid til sig selv og teamet og psykologisk tryghed i teamet.

Bag om metoden

Undervisningsmetode

Hvor kommer øvelserne fra?

Øvelserne kommer hovedsageligt fra grundtræningen i det improviserede teater. Vi tager det væk, som direkte handler om at spille teater og fokuserer på den del, der er skabt til at træne os i at opbygge et trygt og tillidsfuldt rum, hvor alle passer på hinanden, spiller hinanden gode, bidrager uden begrænsninger og er åbne og kreative. Træningen bygger på ideen om, at vi alle er vigtige, og at når alle bidrager i fællesskab, kan vi sammen skabe unikke ting i en ukendt og foranderlig verden.

Improvisationsbaseret træning udenfor teateret kaldes også Applied Improvisation. Ud over Applied Improvisation inddrager vi øvelser fra blandt andet konflikthåndtering, mindfulness, designmetoder, Systemic Coaching og idrætslege. Metoder og øvelser sammensættes, så de styrker tillid og psykologisk tryghed hos den enkelte og i teamet som helhed.

Tillid

I Improviser arbejder vi med den individuelle tillid mellem mennesker i tre lag:

Tillid til sig selv, egen rolle og bidrag
Tillid mellem individer i et team
Tillid mellem teamet og omverdenen

For alle lag gælder, at tillid gives til hinanden og afhænger af oplevelser, erfaringer og spor i hjernen og kan opbygges og nedbrydes over tid. Har man på en arbejdsplads eller i et team oplevet, at blive gjort til grin, hvis man lavede en fejl, vi man være utryg ved at bede om hjælp. Har man tilsvarende oplevet at blive taget alvorligt, og er man blevet rost for at spørge og risikere at lave fejl, er ens generelle tro på, at udfordringer ikke er farlige, større.

På kurser og workshops styrker vi de tre fundamentale elementer for tillidsskabelse: mod, nærvær og nysgerrighed.

Mod til at prøve nyt, stå frem sige, hvad man mener, udfordre status quo, udstille egen sårbarhed, spørge om hjælp og hjælpe andre.

Nærvær til dialog, at lytte, se indvirkninger af egne beslutninger og finde fælles løsninger
Nysgerrighed til at undersøge tilstande, udfordringer, løsninger og andre, forstå sig selv i en sammenhæng

De tre elementer er indbyrdes afhængige af hinanden og det er i fællesmængden af dem, når elementerne rettes mod andre, der kan opbygges tillid mellem mennesker.

På kurser og workshops styrker vi de tre fundamentale elementer for tillidsskabelse: mod, nærvær og nysgerrighed.

Mod til at prøve nyt, stå frem sige, hvad man mener, udfordre status quo, udstille egen sårbarhed, spørge om hjælp og hjælpe andre.

Nærvær til dialog, at lytte, se indvirkninger af egne beslutninger og finde fælles løsninger
Nysgerrighed til at undersøge tilstande, udfordringer, løsninger og andre, forstå sig selv i en sammenhæng

De tre elementer er indbyrdes afhængige af hinanden og det er i fællesmængden af dem, når elementerne rettes mod andre, der kan opbygges tillid mellem mennesker.

Vaneændringer i krop og hjerne gennem øvelser og refleksion

På kurser og workshops skaber vi nye kropslige erfaringer og nye spor i hjernen, som fører til vaneændringer hos den enkelte og teamet som helhed. Det gør vi gennem præsentation af teori, nøje udvalgte praksisøvelser og refleksionsøvelser.

Teori: Kurser, workshops og foredrag indeholder en lille mængde teori om forskellige emner, som præsenteres for deltagerne. Teorien fokuserer på tillid, psykologisk tryghed, det improviserede teater og baggrunden for at mennesker eller teams handler, som de gør. Præsentation af teori har som formål at skabe et fælles grundlag for deltagerne og forståelse for øvelserne, som øvelse og refleksion kan foregå på baggrund af.

Praksisøvelser: Øvelser fra det improviserede teater er udviklet til at skabe sammenhold mellem grupper med henblik på, at ‘gå på scenen’ og samarbejde i et scenarie fyldt med overraskelser. Når vi bruger disse øvelser på kurser og workshops, træner vi deltagerne i at skabe sammenhold og præstere tillidsfuldt og trygt i en dagligdag fyldt med overraskelser. Øvelserne og regler for gennemførelse af dem er bygget op, så de understøtter emnet fra det præsenterede teori og giver deltagerne kropslige erfaringer med det teoretisk beskrevne, som gemmes i hjerne og krop.

Alt hvad vi lærer og oplever bliver nemlig gemt i vores krop og vores hjernes neurale net. Lagringen af ny teoretisk viden og kropslige oplevelser er en kompleks handling. Vi lagrer ikke kun én bestemt oplysning, men også de relaterede oplysninger som for eksempel, hvordan vi havde det, da oplevelsen eller informationen blev gemt. Når vi senere skal bruge oplevelsen igen, finder hjernen oplysningerne og de relaterede informationer frem. Det er derfor vi for eksempel kan ”mærke” den sure saft på tænderne, når vi tænker på at bide i en citron eller fornemme smagen af en bestemt is, når vi ser et billede af den ved ishuset.

Øvelserne på kurser og workshops giver dermed deltagerne en kropslig erfaring i form af sanser og erindringer forbundet til den præsenterede viden, som vil gemmes og som kan bruges igen på arbejdspladsen, for at sikre fortsat tillid og psykologisk tryghed

Handlemønstre: Hjernen er hele tiden i gang med at sammenligne, det vi oplever med vaner og spor, den tidligere har dannet. Det kræver ca. 40% mindre energi at genanvende et eksisterende spor og handle på en kendt måde, end at skabe et nyt spor og en ny handling. Finder hjernen ikke noget, som passer præcis, finder den måske noget, som minder om, som den tager udgangspunkt i og kombinerer med anden eksisterende viden. Denne meget praktiske evne, som kaldes mapping, gør, at vi ikke behøver at have prøvet alting før for at udføre det.

For at sikre, at det er nye handlinger og nye kropslige oplevelser, som lagres hos deltagerne og at deltagerne ikke ‘blot’ handler i lettere velkendte spor, opsætter vi regler for udførelse af øvelserne. Herudover guider vi deltagerne i øvelserne, så de udfordres til at handle anderledes i end de måske er vant til. For at kunne gøre dette har vi fokus på at opbygge tillid mellem os og deltagerne og dem imellem og på at sikre, at deltagerne aldrig føler sig længere væk fra deres komfortzone, end at de er trygge ved udfordringen.

Refleksion: I refleksionen efter øvelser, sætter vi fokus på, hvad den enkelte oplevede og hvordan de handlede under øvelsen. Vi laver refleksionsøvelser og stiller refleksionsspørgsmål til handlinger i regi af øvelserne. Det er her, vi gør det deltagerne har oplevet under øvelserne kommunikérbart og bevidst for deltagerne selv og hinanden. Det kan give nye forståelser både for teorien, øvelser og egne handlinger i øvelserne.

Hverdagen i teamet: I refleksionerne stiller vi også spørgsmål, der relaterer sig til emnet for kurset og emnet i teamet hverdag og arbejdskultur. Det giver forståelse for tidligere og fremtidige handlinger både hos den enkelte og som en del af et team samt og forståelse for de nye spor, vaner og erindringer, der er blevet etableret i hjerne og krop. Den nye forståelse, nye handlinger og nye tanker bygger vi videre på i de næste teoribeskrivelser, øvelser og refleksioner.

På kurset opnår deltagerne en vaneændring både som enkeltpersoner og som team. Det betyder at deltagerne ikke først skal begynde at bruge det lærte, når kurset er slut eller mellem kursusgange og ikke selv skal skabe refleksion over, hvad læringen betyder for deres hverdag og arbejdskultur, når de er tilbage i den.