Vi i Improviser er ikke ene om, at have dialog om dette emne. Samtalen om meningsfuldt arbejde og det psykiske arbejdsmiljø på virksomheder og blandt ansatte er i forandring. Samtalen om det meningsfulde arbejde og det psykiske arbejdsmiljø handler blandt andet om, at medarbejdere i højere og højere grad ønsker at få mere ud af at være en del af en arbejdsplads, ønsker at være del af en sund, meningsfuld kultur, gerne vil tage ansvar og udvikle sig – og vil have det godt imens, med sig selv og hinanden.
I forbindelse med dette er vi i Improviser især interesseret i dialogen omkring begreberne psykologisk tryghed og tillid. Psykologisk tryghed i et team eller på en arbejdsplads er når alle i gruppen føler sig respekteret og accepteret og kan tale, tage risici og sætte sig selv i spil uden frygt for negative konsekvenser for image, status eller karriere. Tillid handler om mod, nærvær og nysgerrighed og tillid til sig selv, de andre og samfundet. I Improviser vil vi hjælpe virksomheder med at skabe en arbejdskultur med tillid til sig selv og andre og psykologisk tryghed.
Hvordan skaber vi trygge arbejdskulturer?
Improviser skaber nye vaner og varig adfærdsændring, der styrker tillid og psykologisk tryghed hos den enkelte og i et team som helhed.
For at skabe nye vaner bruger vi en metode med teori, øvelser fra det improviserede teater og refleksioner. Derudover udbreder vi vores viden om og kendskabet til brug af øvelser fra det improviserede teater til udvikling af kompetencer (kaldet Applied Improvisation) og refleksion til at skabe tillid og psykologisk tryghed.
Alle har oplevet og været del af teams og samarbejder med både højere og lavere grader af tillid og psykologisk tryghed, og graden kan også variere inden for det samme team. Ét sted, har vi i Improviser dog oplevet at tillid og psykologisk tryghed blevet opbygget ekstraordinært hurtigt og med en blivende effekt – nemlig i træning af improvisationsteater og efterfølgende på impro-scenen!
I det improviserede teater træner flere deltagere sammen via øvelser, der udvikler kompetencer omkring tillid og psykologisk tryghed, så deltagerne kan gå på scenen som team og spille et fuldt ud improviseret stykke sammen. På grund af træningen kan impro-spillerne gå trygge på scenen uden at vide, hvad der skal ske og kan lytte til hinanden, bygge videre på hinandens ideer, selv komme med forslag og vide, at de andre gør alt for at få en til at se godt ud på scenen, ligesom man selv gør alt for at få dem til at se godt ud.
Det er denne måde at være i verden på, vi ønsker at hjælpe virksomheder, teams og enkeltpersoner med at opnå.
Læs mere om vores metode og tankerne bag her.
Hvad tilbyder vi?
Improviser afholder kurser, workshops og aktive foredrag med udgangspunkt i vores metode og udbreder herudover kendskabet til metoden, Applied Improvisation, tillid og psykologisk tryghed gennem vidensdeling. Vi underviser også andre i at bruge metoden på deres egen arbejdsplads til at udvikle trygge arbejdskulturer.
Læs mere om vores kurser, workshop og foredrag her.