Teammedlemmernes udbytte
- Kan trygt være sig selv i teamets fællesskab
- Bliver hørt og kan udtrykke sig frit mod fælles mål
- Øget bevidsthed om egne vaner, reaktioner og handlemønstre
- Tryghed til at bruge sin faglighed i teamet
- Mod til at komme med udsagn, inputs og påpege udfordringer
- Øget arbejdsglæde
Arbejdspladsens udbytte
- Arbejdsplads hvor ingen frygter at udtale sig
- Teammedlemmer og ledelse lytter og stiller spørgsmål
- Øget arbejdsglæde
- Øget performance
- Øget innovation og kreativitet
- Fuldt udbytte af alle medarbejderes faglighed
- Fejl bliver læring
- Grundlag for diversitet
- Teamet er en eftertragtet samarbejdspartner
Kursets metode
Improviser arbejder med at skabe psykologisk trygge arbejdskulturer, som en del af et helt liv. Arbejdskulturer, hvor vi har tillid til os selv og hinanden. Hvor vi kan være os selv, bruge vores faglighed, have dialog, dele ideer og tanker, lave og bruge fejl, stoler på hinanden, får hinanden til at skinne og hvor alle arbejder engageret for at nå et fælles mål – og hvor vi accepteres og respekteres herfor, af os selv, arbejdspladsen og samfundet.
I Improviser tror vi på, at vi lærer bedst, når vi er trygge og arbejder med både hoved og krop. På vores kurser skaber vi en tryg træningsbane, hvor vi kan udvikle de kompetencer, der er vigtige for både den enkelte og teamet som helhed.
Vi underviser i en kombination af teori, praktiske øvelser og refleksion og alle deltagere er aktivt deltagende gennem hele kurset. (Og der er naturligvis pauser indlagt). Øvelser indebærer lette praksisøvelser hentet fra det improviserede teater, udviklet til at styrke mod, nærvær og nysgerrighed og skabe tillid i den enkelte og mellem mennesker. Gennem øvelser, hvor vi griner sammen, nedbryder vi vores barrierer og kommer hurtigt til det punkt, hvor man kan mærke egne reaktioner og handlemønstre og kan opleve de andres. I refleksionerne mellem øvelserne skaber vi et tillidsrum, hvor den enkelte og teamet kan opdage og adresserer de emner, vaner og mønstre, som styrker eller hæmmer både den enkelte selv og teamet i øvelserne og relatere dette til teamets hverdag.
Med kombinationen af øvelser og refleksion ændres de handlemønstre og spor i hjernen, som er blevet en begrænsning for samarbejdet og her kan grundlægges nye vaner og skabes fundamentet for tillid til sig selv og teamet og psykologisk tryghed i teamet.
Tag temperaturen på den psykologiske tryghed i jeres team
Kurset er både for teamet, der gerne vil starte dialogen om og arbejdet med psykologisk tryghed og for teamet, der allerede er godt i gang og vil arbejde endnu mere med det i et intenst forløb. Er I i tvivl om, hvordan situationen er i jeres team? Her syv punkter, som professor Amy Edmondson har defineret som værende til stede i psykologisk trygge teams og som kan bruges til refleksion over emnet:
- Hvis et teammedlem laver en fejl, bliver medlemmet ikke bebrejdet for det
- Alle medlemmer i teamet kan bringe problemer og svære emner op
- Medlemmer af teamet vil aldrig afvise andre for at være anderledes og ingen er uden for
- Det er sikkert for teammedlemmerne, at tage en risiko i teamet
- Det er let for teammedlemmer, at spørge andre teammedlemmer om hjælp
- Ingen på teamet ville bevidst handle på en måde, der underminerer andre teammedlemmers indsats
- I teamet påskønnes og udnyttes hvert medlems unikke kompetencer og faglighed
Kursets længde
Kurset afvikles over 4 halve dage (3 timer pr. modul).
Hvor og hvornår
Kurset afholdes fysisk på virksomheden eller på en lokation valgt af virksomheden. Virksomheden er ansvarlig for lokaler og forplejning til deltagerne. Tid og sted aftales med den enkelte virksomhed.
NB: Det er vigtigt alle teammedlemmer så vidt muligt deltager på alle fire moduler. Dette er på grund kursets emne og Improvisers metode.
Sprog
Kurset kan afvikles på dansk og engelsk.
Pris
Op til 16 deltagere: 55.000 kr. ekskl. Moms
17-30 deltagere: 85.000 kr. ekskl. Moms (grundet behov for ekstra instruktører.)
Kontakt os for muligheder, hvis I har et deltagerantal over 30.
Inkluderet i prisen er et formøde forud for uddannelsen samt et opfølgningsmøde med hele teamet om udbytte af forløbet.
Tilkøb
Er I et hybrid team, kan I tilkøbe den online workshop Tilkøbsmodul til hybride teams. Tilkøbsmodulet fokuserer på, hvordan I som team kan videreføre værktøjer, mindset og handlemønstre trænet på kurset til en hverdag, hvor teamet er placeret forskellige steder og ofte mødes helt eller delvist virtuelt.
Interesseret?
Vil du bestille kurset eller har du spørgsmål?
Så kontakt os via mail eller brug vores kontaktformular for at aftale nærmere.